Vedvarende Energiprojekt  Troldhede 

Til forsiden

Problemstillingen i Troldhede .....
og andre småbyer med lokale kraftvarmeværker og naturgasforsyning.
Formuleret af formanden for Troldhede Varmeværk  Preben Gaardsvig

Historie:
Troldhede Kraftvarmeværk blev opført i 1994 som en følge af folketingets ønske om etablering af decentral kraftvarme. Daværende Videbæk kommune var udlagt som naturgasområde og hvis man skulle sikre en rimelig varmepris var decentral kraftvarme eneste mulighed pga. bindingen til gassen. Indirekte blev varmeværket på en måde tvunget/lokket ud i den for byens størrelse, ret store investering. I de første år var økonomien rimelig, men efterfølgende har gasprisens himmelflugt, brændselsafgifter, liberaliseringen af elmarkedet, og generelt øgede omkostninger til administration, øget varmeprisen til det uacceptable. I dag koster varmen i Troldhede ca. det dobbelte i forhold til omegns byerne, der havde - og udnyttede - muligheden for at basere varmeproduktionen på afgiftsfri biomasse. Den høje varmepris har selvsagt bremset enhver udvikling i byen, og skabt en ond cirkel hvor man så at sige hænger fast i dyndet.

I de senere år er behovet for decentral kraftvarme aftaget som følge af udbygningen af vindkraft. I store perioder er el-afregningen så lav, at varmen i stedet produceres på gaskedler. Investeringen i kraftvarmeanlægget er derfor delvist tabt, og det på et tidspunkt, hvor der fortsat er gæld i investeringen. Hele grundlaget for decentral kraftvarmeproduktion er kraftigt reduceret, og vi er, så at sige, tilbage hvor vi kom fra – med mere gæld.

I dag:
Hver enkelt forbruger i Troldhede betaler ca. 4000,- kr. om året i brændselsafgifter – en omkostning de ikke har i omegnsbyerne – samtidig med de faste omkostninger til et urentabelt kraftvarmeanlæg.Bestyrelsen har, nærmest i frustration, undersøgt muligheden for at reducere omkostningen til brændselsafgifter ved at fortrænge en del af gassen.
Vi har i samarbejde med en nabovirksomhed indenfor træindustrien set på muligheden for at udnytte deres overskudsvarme. Ved at udnytte røggastabet på pågældende virksomhed kan gasforbruget på kraftvarmeværket reduceres med ca. 200.000 m3 om året. Et symbioseprojekt som er oplagt i disse CO2 tider, men projektet har mildest talt haft en svær fødsel. For bestyrelsen har det været en kamp op af bakke i 2 år, og projektet kan kun gennemføres på nåde og barmhjertighed – og økonomisk kompensation – til naturgas midt-nord.  Nabovirksomheden kan i øvrigt yderligere levere direkte varme til byen, udover som nævnt varme produceret via varmegenindvinding, men det er helt udelukket, da samfundsøkonomiske beregninger viser at statskassen derved taber afgiftskroner. Det siger en del om afgiftssystemet og den indflydelse naturgasselskaberne har. Som nævnt er projektet skabt i frustration. Den miljømæssige gevinst er åbenbar, men projektet er dyrt at gennemføre, set i forhold til den energi der indvindes. Projektet kan ende med at blive endnu en klods om benet. Der pågår pt. konsekvensberegninger, og om projektet gennemføres er for tidligt at sige noget om endnu.

Fremtiden:
Troldhede kan ikke bære et mandskabstungt anlæg. Jo mindre et kollektivt forsyningsanlæg er, jo tungere vejer de faste omkostninger. Teknikken og vedligeholdelsen heraf skal være så enkel som mulig. Den bedste løsning ville være, at forbedre de rammer vi allerede arbejder under, og gøre brændselsvalget frit.

Tiltag til forbedring:
Det primære er en afgiftslettelse for mindre værker. Det hænger ikke sammen, at signalisere via afgiftspolitikken, at gas som brændsel er uønsket og samtidigt umuliggør et brændselsskift. Så er afgiften nærmere en skat der kun rammer en del af befolkningen. Om der skal lægges afgift på biobrændsel for at lave en udgiftsneutral omlægning skal jeg lade være usagt, men det er ikke rimeligt at hver forbruger i Troldhede betaler 4000,- kr. om året i afgifter, mens andre intet betaler. Man kunne også overveje at gøre den del af gassen der indirekte går tabt som ledningstab i fjernvarmesystemet afgiftsfri. 25 % af den udpumpede energi går tabt i ledningsnettet på sin vej ud til forbrugeren. Dette tab er fuld afgiftsbelagt, og gør det svært at konkurrere med el-varme, oliefyr, brændeovne  o.lign. Samlet set er det også et ønske fra nogle forbrugere om at udtræde fra selskabet. Det vil selvsagt gøre det endnu være for de resterende fjernvarmeforbrugere.

I de senere år er den administrative byrde steget voldsomt. Der kommer vedvarende skrivelser og formularer fra snart sagt alle steder. Et mindre værk som Troldhede Kraftvarmeværk er ikke gearet til denne papirstrøm. Bestyrelsen er i mange tilfælde nødt til at skubbe aben videre til revisorer, rådgivere o.lign. og det øger omkostningerne. Som eksempel kan nævnes kravet om at vi skal rådgive forbrugerne om energibesparende tiltag. Til det krav kan vi sige at vi har svært ved at se os selv gå rundt til de frysende pensionister i byen og rådgive om hvordan man sparer på varmen.

Verden har ændret sig siden 90’erne hvor den decentrale kraftvarme blev udbygget.
El-forbrug er ikke den miljøsynder, som den var for år tilbage. Som følge af udbygningen af vindkraft kan man vel efterhånden kalde el stuerent. I perioder er der el-overløb, og det problem bliver formentlig ikke mindre i fremtiden. Det er et paradoks i perioder at forære strømmen væk, samtidig med at et mindre værk som Troldhede kraftvarmeværk indirekte tvinges til at producere varme på gaskedler. Lad os stoppe gaskedlen og i stedet anvende el-overskudsproduktionen til opvarmning af fjernvarmevandet. Derved bliver strømmen brugt af det samfund der har betalt for den. Det er helt uforståeligt blot at forære den væk til udlandet. At finde nye fornuftige måder at anvende el på, er også nødvendigt for at sikre fortsat udbygning af vindkraft, og er på sigt første skridt for en overgang til brint-samfundet.

Sluttelig vil jeg gerne dele en vision om hvordan tingene kan ændres til en Win-Win situation, som det hedder nu om dage, for både fjernvarmeforbrugerne, statskassen og miljøet. Visionen er dannet på grundlag af, at tiden måske er løbet fra de mindre kraftvarmeværker, hvoraf mange givet er i samme situation som den vi oplever i Troldhede.

1: Nedlæg de mindre decentrale kraftvarmeværker som har ondt i økonomien.
2: Før naturgassen ud til de enkelte husstande.
3: Etabler akkumulatortank og el-patron ved de enkelte husstande.

Under normale forhold anvender husstanden naturgas til opvarmning.
Ved lave el-priser, anvender husstanden el-varme med varmelagring i akkumulatortank.

Forudsætninger for en sådan løsning er en fordelagtig finansieringsordning for den enkelte forbruger, og el til markedspris uden afgifter. Aktivering af den enkelte el-patron kunne ske fjernstyret fra centralt hold f.eks. energinet.dk, som derved får et reguleringshåndtag mere ved el-overskudsproduktion. Et alternativ kunne være en eller flere private vindmøller med el udenom systemet så at sige.

Fordele: Statskassen beholder sit provenu på gassen, intet ledningstab i fjernvarmesystemet, ingen faste afgifter for forbrugeren til varmeværket, fornuftig anvendelse af el-overskudsproduktion, forbrugeren bliver engageret i energirigtig produktion, der bliver plads til yderligere udbygning af vindkraft, og sluttelig -første skridt til brintsamfundet er taget.

Kommentar fra byrådsmedlem Ringkøbing- Skjern Kommune, Bertel Jensen:
Problemet synes af blive forstærket med det nye Energiforlig med øgede afgifter på fossilt  brændstof og en fortsat binding til udelukkende at bruge naturgas!!
Resultatet vil blive en yderligere problem for bosætningen i landdistrikterne.