Øremærkning bringer landmænd i livsfare
 Af HANNE ØXENHOLT Foto: BERTEL JENSEN

 
Sådan en lille størrelse her skal have øremærker i de bløde ører
indenfor få dage efter fødslen, hvis den skal kunne indfanges.

 
Sådan ser et øre ud, når øremærket falder/rives af.

Det spændende naturområde Ulvedalen trænger snart til køernes besøg,
og de går i gang med afgræsningen i august. Der skal omkring
30 kreaturer til at passe et område som dette.

Gårdejer Bertel Jensen har både måttet gemme sig under en traktor og set meget vrede kreaturer i øjnene, når han rører sine Limousine-mødres kalve. Også selv om det bare er for at hjælpe en nyfødt kalv i gang. Men når han kommer ud i Bjørslev Mose og plantagen, hvor køerne udøver naturpleje, med sin tang i hånden er den ekstra gal.

Kalvene skal øremærkes i begge ører indenfor 20 dage efter fødslen, men Bertel Jensen er nødt til at komme med den væmmelige tang allerede efter et par dage. Ellers er kalvene store nok til at løbe fra ham.

Når klippet i ørerne foretages, brøler kalven sin nød op imod den blå himmel, og så er det ikke nemt at komme til at mærke det andet øre også, inden den vrede mor jager gårdejeren væk.

Mister penge

Så en solbeskinnet tirsdag formiddag, da avisen er med på vandring på naturplejearealerne, er der tre kalve, der ikke er helt reglementeret »påklædt«. Én har kun ét øremærke i, mens to andre slet ikke er blevet indfanget. Og det koster Bertel Jensen penge.

Det er altså ikke kun landmandens liv, men også familiens økonomi, der er i fare. Indenfor de seneste to år har det kostet familien Jensen over 200.000 kroner i mistede tilskud, at øremærkningen kan glippe, og dertil kommer så, at de veterinære myndigheder er begyndt at give gårdejeren fra Bjørslev ved Troldhede bøder - den første er på 5000 kroner.

- Det er ikke engang sådan, at man betaler efter, at så og så mange procent ikke er øremærkede. Næh, det er hele besætningen, man straffes for, og jeg har 90 køer ude i naturpleje ved siden af de 110, jeg harhjemme ved gården. Jeg betaler 22.000 kroner for at have dyrene i naturpleje i et samarbejde imellem Hedeselskabet, Ringkøbing Amt og kreaturholderen, som de kalder sådan en som mig. Så det er en ren underskudsforretning.

Vilde dyr

Limousine-kvæget er nærmest at ligne ved vilde dyr. De kommer ud i plantagen for at forhindre lysningerne i at springe i skov og også f.eks. holde væksten i den netop »renoverede« Ulvedal nede. De kommer ud fra maj til oktober, og kalvene er født ude i plantagen.

Kalvene har en tendens til at gemme sig i bevoksningen, ligesom køerne også kan finde på at gemme kalvene af vejen. Derfor kan de godt blive nogle dage gamle, inden Bertel Jensen finder dem.

- Nogle landmænd med dyr i naturpleje får dyrene gennet ind i en tremmevogn, men så kommer de også tre-fire mand. Jeg er kun mig, forklarer Bertel Jensen om grunden til, at han ofte må opgive øremærkningen.

Ingen modstand

Det er Bertel Jensen meget om at gøre, at det kommer frem, at han ikke har det mindste imod øremærkerne, som skal sikre, at man kan finde kilden til sygdomsspredningen, hvis der f.eks. kommer BSE i en besætning, men Bertel Jensen vil gerne vente med at mærke kalvene, til de kommer ind om efteråret.

- Den EU-regel, der omtaler øremærkningen, har også en dispensation for bisonokser. Her går kalvene sammen med moderen, til de er ni måneder, og før behøver man ikke at mærke dem. Mine kalve går også sammen med moderen i ni måneder, så der er ingen fare her.

- Desuden er det en lukket besætning. Der går ingen levende dyr herfra undtaget direkte til slagteriet. Jeg har ikke dyrene med på dyrskue som mange andre kødkvægsfolk, og det her er altså ikke en besætning på ni køer i en baghave.

- Den største fare er faktisk de dyrlæger, der kommer her. Jeg har haft syv dyrlægebesøg af veterinærkontrollen indenfor 13 måneder. Indenfor de samme 13 måneder har jeg kun haft to dødsfald; en gammel ko og en kalv, der var blevet trådt ihjel under fødslen. Jeg har ingen syge dyr, og det er kun dyrlægerne, der kommer på andre besætninger!

Seje dyr

Familien Jensen har haft dyr ude som naturplejere i området siden 1968, og man havde også en overgang malkekvæg ude i naturen. Men det går ikke. Deres yvere kan ikke tåle de mange fluer, myg og andet kravl i skov og mose. Limousinerne er noget mere seje, men altså også aggressivere.

- Og mange af dem kender mig kun for at komme med tangen, så de har en noget skeptisk indstilling, forklarer Bertel Jensen, der mindes både trykkede ribben og andre skader af sammenstødene med de firbenede mødre.

Men får Bertel Jensen ikke fat på en kalv inden de 20 dages mærkningsfrist, kommer det til at koste mange penge.

- Og skal jeg nu give mig til at skyde de kalve, jeg ikke kan fange, er det igen et imageproblem for landbruget, mener han.

Normal tilværelse

Han og fru Grethe har besluttet at kæmpe imod landbrugets »regelmasochisme«, som Bertel Jensen kalder det, i endnu et halvt år, men så har de ikke råd til den spøg mere. Kreaturerne bliver slagtet, hvis ikke reglerne lempes.

- Det er synd, at det skal gøres så vanskeligt at have dyr i naturpleje. Det er det nærmeste, en ko kan komme på en naturlig tilværelse. I skoven kan de gå sammen som en familie med køer, kalve og tyr, og selv en hård fødsel kan tit gennemføres her ude. Hos en fjerdedel af de kalve, der dør ved kælvningen, sker det, fordi moderen ikke kan få ro. Så rejser hun sig og går et andet sted hen, og til sidst kan fødslen gå i stå. Jeg skal højst hjælpe til hvert tredje-fjerde år.

Kreaturerne går i flokke forskellige steder i terrænet - på 100 hektar i alt. På en eng går 19 voksne dyr og 20 kalve. De små vifter med ørerne med de gule skilte i, men nogle har mistet et skilt. Ikke, fordi de hænger i noget, men tit, fordi fluer tygger i kanten, hvor mærket siddder. Derfor er det logisk nok, at der skal to mærker i.

Elefanter

Når Bertel Jensen nu kæmper en brav kamp for naturplejen, sine dyr og sig selv, sker det på mange fronter. Han har blandt andet bedt fødevareministeren se på sagen og lempe reglerne for dyr i naturpleje.

Bertel Jensen mener, at man fra dansk side tolker EU-reglerne skrappere, end de er ment. Og han får opbakning fra blandt andre SF's Kristen Touborg, der også er landmand.

Flere andre folketingsmedlemmer forstår så udmærker problemerne, men Bertel Jensen har ikke meget til overs for landbrugets top i en sag som denne:

- Mange af dem opfører sig som elefanter i en porcelænsbutik. De udtaler sig om sager, som de ikke har undersøgt godt nok. Nogle har siddet for længe på Axelborg. De giver landbruget et imageproblem, mener den vestjyske gårdejer.

Beskæftigelsesprojekt

- De ser bussemænd over det hele, og det er da fantastisk, at man skal gøres til kriminel, fordi man har dyr i naturpleje. Nogle gange tror man, at det her er et beskæftigelsesprojekt for dyrlæger. Der bliver færre og færre landbrug, og så kan de give sig til det her, beklager han.

- Kunne man ikke engang imellem betragte os almindelige mennesker som eksperter i stedet for de højt uddannede, uvidende mennesker. Reglerne passer simpelthen ikke til de praktiske forhold, men i landbruget finder vi os bare i alle de regler.

De rød-brune dyr på engen trækker sig lidt væk. Måske overvejer de, om vi skulle være udstyret med tænger - sådan i det skjulte. Trods vagtsomheden hos de voksne dyr, er det dog et billede på ren idyl, der udspiller sig foran os.

Et billede, der meget nemt kan være væk om et halvt år, når Bertel og Grethe Jensen skal beslutte, om alle dyrene skal slagtes. Men for en tid endnu vil familien kæmpe for retten til at have dyrene ude i naturen - så længe kræfterne - og pengene - rækker.

Læs mere i Herning Folkeblad  (Ophavsret)